Pasning

Når man skal have en chinchilla, er det vigtigt man sætter sig ind i de specielle ting der er nu er forbundet ved at have sådan en lille tot.

En af de første ting man skal være opmærksom på, er at en chinchilla er et nataktivt dyr. Dette betyder at de er vågne om natten og sover om dagen. Så hvis man ønsker sig et dyr der er aktivt om dagen – er det ikke en chinchilla man skal lede efter.

Chinchillaerne vågner op om aftenen ved en 8-9 tiden og så er de aktive om aftnen og natten. Derfor er det bestemt heller ikke den bedste ide at stille sine chinchillaer i sit soveværelse – med mindre man sover MEGET tungt eller med ørepropper ;)

En anden ting man skal være opmærksom på, er en chinchillas levetid - en chinchilla i fangenskab, kan godt blive omkring 20 år gammel. Dette er derfor vigtigt at overveje før man anskaffer sig en.

 Chinchillaer stammer oprindeligt fra Sydamerika hvor de lever i huler og sprækker i Andesbjergene. De er derfor dyr som godt kan lidt at klatre og de er glimrende til at hoppe – både højt og hurtigt. I den sammenligning, minder de lidt om f.eks egern.

Et chinchillabur bør derfor være højt og have masser af grene samt en hel del platforme at hoppe rundt på. Derudover bør der være nogle huler/huse som de kan sove i. Alt sammen må meget gerne være i træ, da Chinchillaer har brug for at gnave rigtig meget for at slide deres tænder ned, som vokser hele livet.

Vi hos Fnutti Chinchilla, anbefaler et bur der er min. 150 cm. Højt – 60 cm dybt og 60 cm. Bredt.

Her nedenfor ses et billede af vores bur hos Fnutti Chinchilla - det kan man bruge som inspiration, såfremt man skulle ønske det:

Af legetøj kan det anbefales at se på nogle at de ting man kan få til f.eks papegøjer som består af meget tykt reb og træstykker. Ingen plastikdele eller andre smådele i metal som dyrene kan gnave fri eller på andre måder spise eller komme til skade ved.

En hængekøje i f.eks fleece er også en rigtig god ide som dyrene tit er super glade for. Det anbefales at hænge dem op med kæder. Se f.eks billeder her på siden af de hængekøjer der bruges hos os.

Underlaget i buret bør ikke være sådan noget der bruges til f.eks hamster – Spåner er et udmærket valg. Nogen vælger hamp strøelse – men personligt foretrækker vi spånerne, da de føles blødere for dyrene.

Chinchillaer lugter ikke – og de er allergivenlige dyr da utøj slet ikke kan leve i deres pels, pga. dens tæthed.

En chinchilla har ca. 20.000 hår pr. cm2.

For at pleje sin pels, har chinchillaen brug for daglige sandbade. En stort ildfast fad kan med rette fungerer som bad. Heri fyldes specielt chinchilla badesand som så sættes ind hver aften og tages ud om morgenen. Når det tages ud, kan det sies og herefter er det klar igen til næste nat.

En Chinchilla elsker sine sandbade og de ruller gladelig rundt i dem, som også er demonstreret med videoer her på siden. Disse Sandbade sørger for at holde Chinchillaens pels sund og blød og ellers holder en chinchilla stort set sig selv. De skal ikke have klippet klør eller andet.

Chinchillaer kan grundet deres oprindelsessted, heller ikke tåle for meget varme. Rummets temperatur på aldrig overstige 25 grader og luftfugtigheden må ligeledes ikke være for høj. En chinchilla kan nemlig ikke svede og derved komme af med sin varme.

Vi har aircondition i vores stue samt mørklægningsgardiner således at vi i de varme sommermåneder kan sørge for en stabil temperatur hos vores dyr.

 

En chinchilla skal altid have adgang til følgende:

  • en drikkeflaske med frisk vand
  • en foderbeholder med chinchilla pallets
  • strøelse i bunden af buret
  • Grene til at gnave i / klatre på

 

Grenene der kan anvendes må komme fra følgende:

  • Æble
  • Pære
  • Morbær
  • Nøddebuske
  • Hassel

Brug aldrig grene fra stenfrugt træer, da de indeholde blåsyre som ændre sig til cyanid som er enormt giftigt for dyrene.

Foder:

Chinchillaen er vegetar. Når chinchillaen spiser, sidder den på bagbenene, og holder foderet fast med én eller begge poter. Det er altid vigtigt, at chinchillaen får et godt foder, så den kan leve et sundt, godt og langt liv. Man skal bruge specielle chinchillapiller. Chinchillapillerne er hårdt at tygge på, så chinchillaens tænder bliver slebet, og det indeholder de vitaminer og mineraler, chinchillaen har brug for. Chinchillaen skal have adgang til chinchillapillerne hele tiden. Derfor er det bedst at købe en speciel foderbeholder.

Hos Fnutti Chinchilla bruger vi Vitakraft – Vita Speciel  - chinchilla balls

Derudover skal chinchillaen have groft hø, som skal hænge et sted, ikke ligge i bunden. Hø holder fordøjelsen i orden. Chinchillaen skal altid have adgang til frisk vand i en drikkeflaske.
Chinchilla må få lidt forskellige tørrede ting udover chinchillapiller og hø - men kun i meget små mængder. Det kan f.eks. være:

  • Tørrede ærteflager
  • Tørrede Majsflager
  • Johannesbrøds
  • Tørrede brændenælde
  • Tørret Lavendel
  • Tørrede solsikkeblade
  • Tørrede hindbærblade
  • Tørret vejbred
  • Tørrede dildstilke
  • Tørrede persillestilke
  • Tørret citronmelisse
  • Tørret selleristilke
  • Tørrede rosenknopper
  • Tørret blå kornblomst
  • Tørrede koriander stilke
  • Tørrede kørvelstilke

 

Hos et lille dyr som chinchillaen vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor. Hø må ikke være muggent eller støve. Det kan nemlig være giftigt for chinchillaen.

Godbidder

Som godbidder kan man bruge nødder eller rosiner. Man må dog ikke give for mange nødder, for chinchillaen må ikke blive for tyk, kun et par stykker om måneden. Man må heller ikke give for mange rosiner, for chinchillaen kan nemt få forstoppelse i tarmsystemet og blive rigtig rigtig syg. Man kan også bruge et lille stykke sveske som godbidder. Det holder maven i orden.

3-4 rosiner om ugen er ok. Vi anbefaler man bruger tørrede ærteflager som godbidder de andre dage og igen, kun 1-2 om dagen de dage der ikke gives rosiner.

 

Facts om Chinchillaer:

Størrelse: krop: 22-38 cm, hale: 7-15 cm.

Fuldvoksen i fangeskab: 500-1000 gram. (Hunnerne er størst)

Max alder: Op til omkring 20 år i fangenskab.

 

Sygdomme og symptomer

Utøj:

Chinchillaer kan ikke få lus og lopper, fordi deres pels er så tæt, som den er.

Pelsbideri

Hvis chinchillaen bider sig selv i pelsen, og der er bare pletter, kan det være et tegn på stress, eller det kan også være arveligt betinget "pelsbideri".

Tandproblemer

Man skal være meget opmærksom på chinchillaens tænder. Tænderne vokser nemlig hele tiden, og man skal jævnligt checke, at de ikke er blevet for lange eller vokser forkert. Det største problem hos chinchillaerne er tandproblemer, hvor tænderne vokser forkert "slobbers". Det er en arvelig defekt. Hvis man opdager, at tænderne ikke vokser normalt, skal man hurtigt søge dyrlæge. Tænderne skal slibes på naturlig vis, så chinchillaen skal have æble-, pære- og morbærgrene at gnave i.